Peter Bolesław Schmeichel (født 18. november 1963 i Gladsaxe) er en dansk tidligere professionel fodboldspiller, der spillede som målmand. Han er bedst kendt for sine mest succesrige år i den engelske klub Manchester United, med hvem han i perioden 1993-1999 vandt fem engelske mesterskaber, tre FA Cup-titler og en Champions League-titel, hvilket i 1999 sikrede Manchester United the treble. Han vandt også EM i fodbold i 1992 med landsholdet.