Tómas Gislason (født 29. juli 1961 i København) er en dansk-islandsk dokumentarfilminstruktør. Han står bag dokumentarfilmen Den højeste straf med Ole Sohn om Arne Munch-Petersens skæbne under Stalins udrensninger, og dokumentarfilm om blandt andet Jørgen Leth (Fra hjertet til hånden, 1994), Aqua (Turn back time, 2005) samt Bjarne Riis og hans cykelhold (Overcoming, 2005). Derudover har han virket som filmklipper, hvor især klipningen af Een gang strømer fra 1987 nævnes.
Tómas Gíslason, klipper, fotograf, manuskriptforfatter og filminstruktør, blev i 1979 optaget på Den Danske Filmskole som 18-årig, selv om alderskriteriet var 21 år og han fik afgang som klipper i 1982 med "Befrielsesbilleder". Han klippede flere af Lars von Trier's filmskoleprojekter og samarbejdet med Lars von Trier fortsatte fra 1984, hvor han fungerede som både klipper og manuskriptforfatter på flere af hans film. Derudover klippede han også andre instruktørers spille- og dokumentarfilm. Han beviste med sin klipning af tv-serien Een gang strømer (1987), at dansk tv-fiktion kunne måle sig med amerikansk. Hans største selvstændige indsats ligger i dokumentargenren, hvor han forener journalistik og en eksperimentel poetisk stil som i debutfilmen som instruktør Fra hjertet til hånden (1994) om Jørgen Leth, Patrioterne (1997) om højrekræfterne i USA og den prisbelønnede Den højeste straf (2000) om Stalintidens danske ofre. I 2002 debuterede Gíslason som spillefilminstruktør med den engelsksprogede roadmovie P.O.V. (2001), men vendte i 2005 tilbage til dokumentargenren med Overcoming om Bjarne Riis og hans cykelhold, Team CSC op til og under Tour de France 2004. I 2001 stiftede Tómas Gislason produktionsselskabet Funk Film. Han har endvidere undervist på Filmskolen og instrueret en lang række reklamefilm.